Dansk: English : Deutsch

Bergman Bed and Breakfast i Horsens

Vi tilbyder privat indkvartering på vores gård centralt beliggende i naturskønne omgivelser i landsbyen Serridslev kun 6 km nord for Horsens.

På gården bor to generationer af familien og vores gæstfrie Broholmer.

Der er masser af plads inde som ude, og vi udlejer en del af 1. sal som Bed and Breakfast.

I stueetagen er der foruden en stue, et bibliotek - med adgang til aviser og tidsskrifter - samt en  karnap, hvor vi serverer morgenmad.

Engelsk landstil

Gården er indrettet i engelsk landstil med mange ting, som vi har fundet rundt omkring bl.a. på markeder – en stor interesse er nemlig at finde sjove og spændende ting, sætte dem i stand og kombinere dem på forskellige måder. Vi anbefaler gerne spændende gallerier og butikker i lokalområdet.

Hyggeligt og praktisk

Indretningen er både hyggelig og praktisk. Så på værelserne er der bl.a. lidt læsestof, og der findes mere i opholdsrummet ovenpå. Der ligger håndklæder, badekåber og mørklægningsgardiner på hvert værelse.

Børn

I fællesrummet er der legetøj, spil til børn og et børnebord.  
Der er masser af plads til leg udenfor i gården og i haven.
Vi har en weekend-seng til et barn under tre år, og der er pusleplads på badeværelset.

Plads til heste og hunde

Vi har selv heste, og vi modtager gerne heste til opstaldning.
En stor del af jorden er solgt fra til Serridslevgaard, men vi har dressurbane i internationale mål og både jord- og græsfolde.

Har du hund, er den også velkommen.

Det Kvindelige litteraturselskab

Familiens store interesse er litteratur, og Margareth har sammen med en række kvinder i lokalområdet stiftet Det Kvindelige litteraturselskab, hvor vi mødes ca. fire gange om året. Ved vores møder er en kendt forfatter og 100 kvinder samlet i Serridslev forsamlingshus til et spændende foredrag.

Morgenmad

En anden stor interesse er madlavning. Vi går ind for gode råvarer og tilstræber så vidt muligt at maden er økologisk.

Det er muligt at bestille morgenmad til 50 kr. pr. person. Morgenmad serveres efter aftale mellem kl. 6 og 8 mandag til fredag og mellem 6-9 på lørdage og søndag/helligdage.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller maile.
Vi træffes bedst tidligt om morgenen eller sidst på dagen.

Velkommen til Bergman Bed and Breakfast
Margareth Bergman

 

 

Bergman Bed and Breakfast · Serridslevvej 28 · 8700 Horsens · Tlf. +45 75 60 11 99 · Tlf. +45 24 98 69 59 · Sitemap